Menu

Referat fra ordinær generalforsamling den 09 Oktober 2018

image
10. oktober 2018 kl. 07:23

1: Valg af dirigent: Valgt blev Ib Elving

2: Formandens beretning. Tommy fremlagde beretningen som bl.a. omhandlede bestyrelsens arbejde på at få anlagt en kunststofbane på søndre stadion. 
Tommy var ligeledes inde på at de tiltag som bestyrelsen havde besluttet vedr. klubbens udgifter nu så ud til at bære frugt. 
Derudover nævnte han også at Seniorafdelingen kører på fornuftig vis og at oldboys planlagde evt. et hold mere til næste år og også at indføre en fast træningsdag/aften. På ungdomssiden så det også fornuftigt ud. Man havde i starten af året fået et U19 hold stablet på benene, men har måttet lukke holdet her til slutning af året, det gode var dog at mange af U19 spillerne nu indgår i seniortrupperne.
Herefter blev beretningen sendt til afstemning og blev godkendt.

3: Regnskab: Poul Boie fremlagde og gennemgik regnskabet som herefter blev godkendt.

4: Indkomne forslag. Der var indkommet et forslag fra bestyrelsen til en vedtægtsændring.
Ændringen gennemgik Ole.
Forslaget gik på følgende:

Man ville indsætte en §10 stk 2: på indstilling fra bestyrelsen kan generalforsamlingen beslutte
A: at bestyrelsen udpeger en kasserer blandt klubbens medlemmer eller
B: at den valgte kasserer ikke har fast sæde i bestyrelsen.

§14 indsættes følgende tekst: 
indgår den valgte kasserer ikke i bestyrelsen vælger generalforsamlingen et ekstra bestyrelsesmedlem.

Forslaget blev vedtaget.

5: formanden vælges kun i ulige kalenderår.

6: Valg af kasserer. Poul Boie ønskede ikke genvalg. Preben Jørgensen blev herefter valgt med forbeholdet i §10 stk 2 afsnit B. Dvs. Preben er valgt med sæde udenfor bestyrelsen.

7: Valg til bestyrelsen. Sune og Ole blev genvalgt. Lone Marcussen blev valgt ind i bestyrelsen som ekstra bestyrelsesmedlem da kassereren ikke indgår i bestyrelsen.

8: Jens Jørn Larsen og Thomas Houborg blev genvalgt som bestyrelses suppleanter.

9: Poul Boie og Kurt Christensen blev valgt til regnskabskontrollanter og Kenneth blev valgt som suppleant

10: Eventuelt. Der var enkelte spørgsmål vedr. pris og beliggenhed på kunststof banen.

Ib takkede herefter for god ro og orden og klubsangen blev sunget.