Menu

VEJLE KAMMERATERNE HAR TRÆNERTEAMET PÅ PLADS FOR KLUBBENS FØRSTEHOLD! (1)

image
26. november 2022 kl. 10:52
Det er med stor stolthed og tilfredshed, at vi kan meddele, at klubbens 1. Hold i Serie 3 de kommende 2 år får Samim Kohestani som cheftræner. 
Samim har det seneste år været træner for Kolding Boldklubs 2. Hold, som han har rykket fra Serie 3 til Serie 2 i foråret og i efteråret endte holdet som Nr. 2 i Serie 2 og tabte playoff-kampen om oprykning til Serie 1 på straffespark. 
Tidligere har Samim trænet U19-Liga 1 i Kolding IF. 
Samim har desuden erfaring, som træner på Talentakademiet i Kolding IF. 
Som aktiv har Samim spillet flere landskampe for det Afghanske landshold, og han har spillet divisionsfodbold i Kolding IF. 
Desværre måtte han tidligt stoppe sin karriere som aktiv fodboldspiller grundet flere alvorlige skader. 
“Med hånden på hjertet kan jeg sige at, vi har ansat en fantastisk personlighed i klubben og ikke mindst en faglig dygtig og talentfuld træner. 
Jeg har været i dialog med Samim on/off de seneste 2-3 måneder og en mulighed der for blot en måned siden ikke kunne lade sig gøre - har vi med hårdt arbejde og dedikation alligevel lykkedes med. 
Samim er en meget ambitiøs træner og med hans baggrund fra hans egen karriere og uddannelse som lærer, så er han utrolig dygtig til at arbejde med mennesker”. 
Samim Kohestani er ikke den eneste tilføjelse til trænerteamet omkring 1. Holdet i Vejle Kammeraterne. 
29 årige Jacob Fogh tiltræder som spillende assistent på klubbens førstehold. 
Jacob er til daglig bosat i Århus, men arbejder i Vejle. 
Jacob har flere års erfaring, som spiller på Kolding IFs Jyllandsserie-hold. 
Jacob skal støtte op omkring klubbens nye cheftræner Samim Kohestani. 
De to kender hinanden i forvejen og det er uden tvivl et fantastisk makkerpar både sportsligt og socialt. 
Aftalen med Jacob løber foreløbig frem til sommer. 
Velkommen til Samim og Jacob! 
Sean Møller 
Seniorformand
  
Luk