686

Nyhedsbrev Marts 2010Udskriv side

Seniorer:
Efter kalenderen skulle udendørstræningen for seniorer være i fuld gang, træningskampene skulle nu glide i en lind strøm, men sådan forholder det sig jo desværre ikke. Seniorerne træner pt. indendørs og på kunststofbaner. Enkelte træningskampe er blevet udsat og andre er blevet afviklet på kunststofbaner. Alt dette skyldes vejret pt. Sneen ligger stadig som en tyk dyne over Søndre Stadion. Vejrudsigten lover dog nu plusgrader om dagen men desværre stadigvæk minusgrader om aftenen. Så hvornår senior kommer på "kammegræs" ligger stadig hen i det uvisse.

Ungdom:
Vores U17 og U15 drenge skulle også på nuværende tidspunkt have været igang med træningsturneringen, men er jo ramt af de samme forhold som seniorerne. Alle vores 7-mands hold skal til at igang med kampe indenfor de næste par uger og så må man jo håbe at banerne er ved at være klare. Træning bliver der ihvertfald ikke meget af for øjeblikket.
Kammeraterne vil i samarbejde med projektkontoret i Løget (AAB) sende en ansøgning ind til integrationsministeriet ang. oprettelse af et projekt der skulle udmønte sig i at klubben de næste 3 år får ansat en ungdomskonsulent der i følge projektet skal sørge for at integrere 4 unge træneraspiranter i alderen 13-18 år til at blive fuldbyrdige trænere hos kammeraterne. Ansøgningen er pt. på 13 sider så det vil være for omfattende at komme ind på hvad projektet i detaljer går ud på. Der vil på et senere tidslpunkt komme et udførligt nyhedsbrev vedr. projekt TIM.

Generalforsamlingen:
Kampvalg om posterne til kammeraternes bestyrelse hører bestemt ikke til normalen. Men ikke desto mindre var dette tilfældet ved generalforsamlingen i Februar. 5 opstillede kandidater til 3 bestyrelsesposter.
Preben Erngaard blev valgt til dirigent. Formand og Ungdomsformand aflagde beretninger og disse blev også godkendt.
Kassereren kunne fremvise et regnskab der indeholdt et lille underskud.
Indkomne forslag var der kommet 2 stk af. Det ene gik på navneforandring fra Boldklubben Kammeraterne Vejle til at skulle hedde Boldklubben Vejle Kammeraterne. Dette forslag blev godkendt.
Det andet forslag gik på at flytte generalforsamlingen fra Februar til Oktober og også dette forslag blev vedtaget.
Alice Mogensen ønskede ikke genvalg til bestyrelsen og Kurt Christensen havde ønsket xtraordinær at udtræde af bestyrelsen. Lene Carlsen modtog genvalg. Da der så blev opstillet 4 kandidater skulle et kampvalg afgøre hvem der skulle i bestyrelsen. De valgt blev Lene Carlsen for 2 år, Lars Hansen for 2 år og Mark Rosendahl for 1 år.
Som bestyrelsessuppleanter blev valgt Ib Elving og Tarek Hussein.
Som revisorer blev valgt Ole Holm og Jan Haugaard. Til revisorsuppleant blev valgt Axel Frederiksen.
Under eventuel blev der stillet spørgsmålstegn ved bestyrelsens plan om at alle med nøgleadgang til sdr.stadion skulle udfylde børneattester, dette kunne man fra bestyelsens side godt se ville være svær at administrere og derfor vil dette emne blive drøftet på et af de kommende bestyelsesmøder.
Årets Leder 2009 blev Merete Bertelsen
TP takkede Kurt og Alice for mangeårigt lederarbejde for Vejle Kammeraterne.
Herefter takkede dirigenten for god ro og orden og klubsangen blev sunget som afslutning.

Træner-Lederfest:
Træner-Lederfesten afholdes på Center Hotellet i Vejle. Datoen er den 20 Marts kl. 17.30. Prisen for deltagelse er kr. 150,- og tilmelding kan ske til Arne Holm.

Støttefonden:
Støttefonden afholder ordinær generalforsamling. Dette sker Søndag den 28 Marts kl. 10.00 i klubhuset. Dagsorden ifølge vedtægterne.

Mikrofodboldskolen 2010:
7 dage tog det og så var de 24 pladser revet væk. Vi prøver om vi kan få tildelt 12 xtra pladser. Trænerstaben skulle også være på plads til skolen. Malte Lebah, Signe Lebahn, John Iversen og Peter Hansen bliver trænere og assistenter. Tommy Grøn bliver skolelederassistent og Preben Jørgensen bliver skoleleder. Merete Bertelsen og Lene Carlsen bliver cafeteriaansvarlige. Skulle skolen udvides med 12 pladser mere skal vi bruge en xtra træner og en xtra trænerassistent.

Bestyrelsen:
Bestyrelsen har nu konstitueret sig med Næstformand og Sekretær. Næstformand blev Preben Jørgensen og sekretær blev Mark Rosendahl. Ydermere blev de forskellige udvalg også påsat medlemmer fra bestyrelsen. Her er et par af dem:
Seniorudvalg: Formand Lars Hansen, Mark Rosendahl og John Roland indgår også i seniorudvalget. Forretningsudvalget blev Frits Lebahn, Preben Jørgensen og Lars Hansen og Torben Petersen ad Hoc.Klubbladet blev Preben Jørgensen og Mark Rosendahl. Det ser nu ud til at det organisatoriske i klubben er ved at være på plads, et forhåbentlig godt fungerende seniorudvalg og ungdomsudvalg. Opstarten af et decideret Økonomiudvalg er også lige på trapperne. En betingelse for at klubben kommer til at køre godt er selvfølgelig betinget af at der i udvalgene bliver lavet et godt og solidt stykke arbejde.

Ungdomsudvalget:
Pt. har ungdomsudvalget følgende medlemmer. Preben Jørgensen, Tanja Møller, Merete Bertelsen og Tommy Grøn. Tarek Hussein giver besked i løbet af 14 dage. Derudover mangler vi et eller to medlemmer mere. Det blev på mødet besluttet at Tanja Møller fremover står for alt uddannelse i ungdom, tilmeling, information mm. Merete Bertelsen blev afdelingsleder for hele pigeafdelingen, Tommy Grøn blev afdelingsleder for Drenge U6-U10 og Preben Jørgensen blev pt. afdelingsleder for Drenge U11-U17.


Trænersituationen hos kammeraterne:
På seniorsiden er der lavet aftale med Michael om at indgå i trænerteamet omkring 1. holdet. 2. holdet har fået tilknyttet Mark Rosendahl til teamet.
Drenge U17 skal have ny træner så hurtigt det nu kan lade sig gøre. Tobias From som har holdet idag stopper til sommer da han skal videre i sin uddannelse i Odense. Tobias har allerede nu problemer med at få det til at gå op, så vi søger en træner til holdet hurtigst muligt.
Drenge U15 har fået tilknyttet en ny træner. En ung mand ved navn Simon Olsen. Afdelingen har ligeledes Martin Carlsen og Simon Randeris som hjælpere.
Drenge U12/U13. Malte Lebahn stopper til sommer da han skal videre med sin uddannelse som skal foregå i Ålborg.
Frits Lebahn har også ønsket at stoppe som træner i afdelingen og der skal derfor findes en afløser til at overtage holdet efter sommerferien, her overgår holdet ligeledes til 11-mands fodbolden.
U11 drenge som har Mark Rosendahl som træner har yderligere fået tilknyttet Kenneth "Iver" Henriksen.
Drenge U10 har Lars Olesen, Diana Kristensen og Kristian Fuhlendorff som trænere.
Drenge U9 har Saleh Abdel Ghani som træner, her skal der bruges endnu en ny træner.
Drenge U8 mangler en voksen ansvarlig for holdet. Vedkommende kan her få glimrende hjælp af Valdemar Lind.
Drenge U7 har John Iversen og Peter Hansen og Tommy Grøn som trænere. Her skal der bruges et par unge hænder til at hjælpe med i afdelingen.
Drenge U6 mangler en voksen træner.
I pigeafdelingen er der kommet en forældre til at hjælpe Mette i U10-U12 piger. Ligeledes har Mona Elqut fået ny hjælper nemlig Cecilie. Frida Møller som pt. har hjulpet ved de små piger kommer nu op og giver en hjælpende hånd i U13 pigeafdelingen.
Vejle Kammeraterne (S4-1) mod Juelsminde d. 12/5-2012
Endelig kom målene. Efter nogle kampe hvor vi ikke har udnyttet vores spilovertag til at score mål, ...
Mayors Choise gik i år til formand for Vejle Kammeraterne Frits Lebahn
Ved Vejle Kommunes årlige idrætsfest d. 12.3.2012 fik Frits overrakt borgmesterens egen pris. "En st ...
Sandkassefodbold
Sandkassefodbold er startet op søndag d. 6. maj og vi træner herefter hver søndag fra kl. 10.00-11.0 ...
Bredballe IF mod Vejle Kammeraterne (S4-1) 5/5-2012
Uafgjort kamp, ikke helt tilfredsstillende, men stor fremgang i spillet i forhold til sidste weekend ...